Hej Annika,
Maria Pettersdotter, som du nævner ovenfor, er min ane gennem datteren Margaretha Svensdotter (født 1773).
Jeg har konkluderet, at Maria er født d. 30. september 1748 i Björnalycke, datter af Petter Persson og Ingier Nilsdotter, selvom der i senere husforhør ikke direkte står, at hun er født i Björnalycke. Ved Ingiers bouppteckning i 1810 angives, at hendes datter Maria er død og har efterladt sig 3 børn, hvilket stemmer overens med oplysningerne fra Maria egen bouppteckning i 1808. Yderligere så stemmer fødselsdatoen, og der er sammenhæng mellem Marias søskende og de faddere, som hendes børn får.
Petter Persson boede i Bosatorp i Nöbbele församling, da han blev gift i 1745 og døde i 1765.
Ingier Nilsdotter blev selv født i Björnalycke d. 29. juni 1730, datter af Nils Carlsson og Kierstin Olufsdotter, og hun døde i 1810 (ifølge husforhøret, men findes heller ikke i dødsbogen).
Nils Carlsson var også født i Björnalycke d. 28. juni 1706 og døde d. 17. juni 1757, søn af Carl Olufson og Ingred Persdotter. Jeg mistænker, at Kierstin Olufsdotter var fra Brevik i Tingsås församling.
Godt nytår!
Jacob